Foredrag

Kontakt tina@salathovederne.dk, hvis du vil vide mere eller booke.

Rig på rester – nyd dit overskud
90 minutters foredrag inkl. smagsprøver og 10 minutters pause
Tina Scheftelowitz og Pouline Middleton

Kom og oplev den ”suveræne” kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz give inspiration og konkrete tips og tricks til at gøre rester til lækre, varierede hverdagsretter. Hør om de fem grundsmage og den vigtige mundfølelse og få smagsprøver på dem. En tur rundt i køkkenkompetencerne øger evnen til at sætte krydderi på madlavningen. Man kan også lære, hvordan den samme grøntsag kan smage forskelligt. Tina Scheftelowitz har inviteret forfatter Pouline Middleton med for at fortælle, hvordan mad smager, når man har mistet sin lugtesans. Pouline underholder også malende med, hvordan hun forsøgte sig med alt fra magiske sten til behandling med levende køer for at få aromastofferne ind i hendes liv igen.

Efter pausen vil Tina og et par af deltagerne tilberede en suveræn resteret. De vil smage den til og voila, så er endnu en smagsprøve serveret.

Fakta: Hvert år smider hver person ca. 63 kg madrester ud. Det koster ekstra på madbudgettet og svarer til, at en familie med to voksne og to børn smider ca. 10.000 kroner i skraldespanden om året. Derudover er det med til at belaste klimaet og miljøet unødvendigt.

En af deltagerne i foredraget skrev efterfølgende: ”Vi skulle spise coleslaw, som jeg havde tilberedt efter en af dine opskrifter dagen før. Vi besluttede at smage på den igen ud fra oplevelserne med dig til foredraget. Yes – der manglede noget. Så jeg tilsatte lidt balsamico – stadig mangel – så honning med citron – smage, smage – så gik den helt igennem til mavesækken med fryd.” Kirsten, Allerød

Foredraget tager udgangspunkt I kogebogen “Rig på rester – nyd dit overskud” af Tina Scheftelowitz. Bogen er udgivet af FDB/Coop.

Suverænt spræl i hverdagsmaden
90 minutters foredrag inkl. smagsprøver og 10 minutters pause
Tina Scheftelowitz og Pouline Middleton

Kom og oplev den ”suveræne” kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz give inspiration og konkrete tips og tricks til at gøre de daglige hverdagsretter til en fest. Hør om de fem grundsmage og den vigtige mundfølelse og få smagsprøver på dem. En tur rundt i køkkenkompetencerne øger evnen til at sætte krydderi på madlavningen. Man kan også lære, hvordan den samme grøntsag kan smage forskelligt.

Tina Scheftelowitz har inviteret forfatter Pouline Middleton med for at underholde om gode og dårlige madklubber, hun har været med i. Hun giver konkret inspiration til, hvordan man pepper den daglige spiseoplevelse op. Og kender du til kræsne børn, bidrager hun med nye sjove fif til, hvordan du kan få børn til at spise stort set alt.

Efter pausen vil Tina og et par af deltagerne tilberede en enkel suveræn hverdagsret. De vil smage den til og voila, så er endnu en smagsprøve serveret.

Min veninde og jeg fik mange gode tips, som vi kan bruge i det daglige, og så havde vi en rigtig underholdende aften med sjove historier og lidt suverænt godt til ganen.” Katrine, København V

Foredraget tager udgangspunkt i kogebogen “Suveræne Super Successer” af Tina Scheftelowitz. Bogen er udgivet af Politikens Forlag

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>