Suveræne salater året rundt

Hvordan ondulerer man et græskar? Hvordan får man rosenkål til at smage godt? Hvordan spiser man nemt efter årstiden? Hvordan sammensætter man en velsmagende buffet?
Få svar og slubr i mine 90 NYE OPSKRIFTER, kolde og varme, salater og sideretter i Suveræne Salater Året Rundt som udkommer i dag.

Læs mere her.

Og mød mig på Feminamessen i Forum på fredag den 5. oktober kl. 17 i Demokøkkenet. Smagsprøver og køb bogen signeret i Politikens Forlags stand.

Og på lørdag den 6. oktober kl. 13-15 i Magasin Kgs.Nytorv hos Lakrids by Johan Bülow i kælderen. Smagsprøver og 50 kr rabat på signerede bøger.

Udgivet i Anbefalinger | Skriv et svar

Casa Doña Angela

Jeg har gode nyheder.
Min mand Lasse Thielfoldt og jeg har åbnet bed & breakfast i Andalusien. Det er i fantastiske Frigiliana som ligger under 1 times kørsel fra Malaga – øst på væk fra turisthelvedet. I en charmerende lille hvid by. Tag derned og nyd duftene, smagene, stilheden i huset, livligheden i byen, stranden, naturen og kulturen.
Velegnet til korte eller længere ophold og ferier året rundt. Arbejdsophold og arbejdsmøder, ”retreats”, vennerejser, (stor)familieture, fester for private og firmaer.
Læs mere her:
www.casadonaangela.dk

Udgivet i Anbefalinger, Udlandet | Skriv et svar

Hverdagsmaden skal have prestige


Frikadeller på slottet, funky farsbrød, kyllingebryst i Hall of Fame? Nej, vel? Hverdagsmaden er noget vi ofte japper igennem. Nogle tænker over, at den skal være fuld af velsmag, andre går op i sundhed, men de fleste danskere laver de samme mere eller mindre kedelige 5-10 hverdagsretter i en evig sløjfe. Blandt de mest populære retter er spaghettigryde, millionbøf, kylling, pizza, koteletter, bøf, pølser, lasagne, frikadeller, hakkebøf og farsbrød. Der er masser af hakket kød blandt de retter, og det er oven i købet de samme få retter, vi spiser livet igennem. Det er ganske vist – ifølge en undersøgelse lavet af FDB.

Vi skal jo spise 3 gange om dagen, mindst. Ville det ikke være sjovere og mere interessant for vores smagsløg, synssans, duftesans, følesans, fantasi, velbefindende og omverden, hvis vi varierede hverdagsmåltiderne, som der jo er flest af?

Hvad holder os tilbage? Der mange grunde til hakkekødstrædemøllen, et sammensurium, men her er nogle forslag i flæng: Vi mangler tid. Vi mangler penge. Vi mangler kompetencer. Vi mangler inspiration. Vi mangler lyst. Tid: Bobbobbob – vi opholder os i timevis foran diverse tv- og computerskærme. Noget af den tid kunne sagtens flyttes over i køkkenregionerne. Penge: Vi køber i bunkevis af ”hardware”, så nej. Selvfølgelig er der en gruppe danskere, som har meget få midler, men man kan lave masser af god mad af hvidkål, gulerødder og flåede tomater. Kompetencer: Jep. Masser af danskere, især unge, aner ikke, hvad der er op og ned på en porre eller persillerod. Inspiration: Hmmm..nej. Der er jo en million opskrifter, madprogrammer, blogindlæg og mundvandsfremkaldende madfotos i omløb. Lyst: Ja. Jeg tror, at en masse mennesker i dette land bare ikke gider lave mad. Summasumarum: de store forhindringer for mere inciterende hverdagsmad er i mine øjne manglende kompetencer og lyst.

Hvad kan vi gøre ved det? Der er mange måder at gribe det an på, men til en start, og hvis lysten skal på banen, kan vi give hverdagsmaden mere opmærksomhed og prestige. Vi kan løfte den op og gøre den fin eller funky. Vi kan sende den og dens udøvere – danskerne – ind på de bonede gulve. Der hvor priserne uddeles. Hold lige et sekunds pause fra topkokke, verdens bedste restaurant, Årets Gericke og Bocuse d’Or – og send Hr. Jensen ind på scenen med sine fantastiske stegte rødspætte i følgeskab med Frk. Sørensens koteletter med porrer og æbler.

Lyder det lidt kedeligt? Gu’ gør det ej. For hverdagsmaden er en fest, vi kan dresse op til. I stedet for at tage joggingbukser på, når vi kommer hjem, kan vi tage vores mest sexede kjole eller skjorte på, male negle, sætte den fedeste musik på anlægget – og gå i køkkenet. Eller vi kan få nogle andre til at skrubbe kartofler og snitte selleri – og så selv lave det sjove. Når vi laver maden eller spiser sammen med andre, bliver det hele også mere muntert.

Og så kan vi lancere et DM i Hverdagsmad, hvor alle kan sende deres yndlingsretter ind. Hvor der uddeles præmier og fine priser. Der bliver klappet og bukket for hverdagsmaden og dens udøvere. Det er ikke endnu en opskriftskonkurrence men et forsøg på at ruske op i os alle sammen. Give hverdagsmaden præstige og hylde den. Få proffe og amatører til at arbejde sammen. Få konkurrenter til at bryde brød.

Når de professionelle hverdagsmadseksperter – madskribenter og kogebogsforfattere – kommer på banen med deres lettilgængelige viden og begejstring, så øges kompetencerne nemlig også.

Send din yndlingsopskrift ind og deltag i fejringen af hverdagen!

Deltag i DM i Hverdagsmad

Hvornår og hvordan
Send din opskrift ind fra mandag 13. august og frem til og med 1. september.
via dmhverdagsmad.dk.

1.-5. september udvælges de 50 bedste opskrifter af madredaktører fra en række medier. De får direkte besked i starten af september.
5. september – 1. oktober: 20 hverdagsmadseksperter gennemarbejder opskrifterne og supplerer dem med gode madtips og råd.
1. oktober-3. november: De 50 opskrifter sættes til afstemning på Facebook i de fem kategorier Ego, Par, Mange, Unge og Familie på Facebook.
12. november: Finale for DM i Hverdagsmad. 2 retter i hver kategori dyster mod hinanden live i Storkøbenhavn. Opskriftsindsendere og hverdagsmadseksperter er sammen parvis og battler mod de andre par.
Læs mere dmhverdagsmad.dk og følg Facebooksiden DM i Hverdagsmad

Bag DM i Hverdagsmad står Danske Madpublicister, mad+medier og Madkulturen Trine Krebs, Frugtformidlingen, og Chanet Deleuran, chefredaktør på Spis Bedre samt undertegnede.

Udgivet i Opråb | Skriv et svar

Seks Suveræne Sæsoner

Siden Suveræne Sæsoner udkom for første gang i 2007, har familieplanlægningskalenderen vokset sig til at være en helt igennem suveræn succes. Faktisk så stor at kalenderen har indtjent et overskud på intet mindre end en og en kvart million kroner, som går til at hjælpe mennesker, der er på flugt i verdens brændpunkter. At kalenderen i så høj grad har fundet sin vej ind i de danske hjem, skyldes et kæmpemæssigt stykke frivilligt arbejde udført af super dedikerede mennesker samt en stor velvilje hos salgsleddene. Og så de trofaste fans selvfølgelig! I den forstand er kalenderen et stjerne-eksempel på et velfungerende CSR-projekt, hvor alle giver af netop det, de er bedst til. Og derfor har det været muligt at holde produktionsomkostningerne nede år efter år.

Hjælpen er nået bredt ud
Kalenderen har hjulpet flygtninge på flere kontinenter. På Afrikas Horn er støtten gået til at hjælpe stærke kvinder med at etablere små virksomheder med salg af blandt andet pasta og brød i en periode, hvor ekstrem tørke og fødevaremangel præger regionen. Og i Myanmar har kalenderen støttet klimafordrevne, der mistede alt, da cyklonen Nargis ramte landet.

Salgstallet boomer!
Den første kalender i 2007 havde en markant anderledes volumen end den kalender, vi kender i dag. Første gang den skulle sælges var både ansatte fra Dansk Flygtningehjælp, Sonja, Tina og hendes mor rundt med kalenderen på bagagebæreren. Allerede året efter begyndte boghandlere og supermarkeder at fatte interesse for kalenderen, hvilket for alvor gav salgstallet et boom!

Quinoa, tang og tofu?!
I årenes løb er kalenderkøberne blevet udsat for lidt af hvert. De loyale købere har skullet lære, at selvom tofu ligner feta, skal det tilberedes helt anderledes. De har lært at udtale quinoa [kinoa], at miso efter sigende ikke kun smager godt i supper, men også er effektivt mod tømmermænd, og at tang kan være en delikatesse, og ikke blot noget der strejfer benene i havet om sommeren! Kalenderen har hele vejen igennem haft et fokus på at spise frugt og grønt i sæson, dog gerne med et pift – et strejf – et hint af orientalske farverige krydderier a la Suveræne Scheftelowitz.

Og vi fortsætter…
Holdet bag kalenderen står nu igen klar til at levere årets kalender. Suveræne Sæsoner 2013 er snart klar til de trofaste fans og nybegynderne. Næste års kalender støtter det vigtige arbejde i Vietnam med at forhindre ulykker forårsaget af miner samt ueksploderet ammunition, der ligger gemt i jorden.

Kristina Søs Henriksen og Julie Nynne Bune, Dansk Flygtningehjælp

Udgivet i Gæstebloggere | Skriv et svar

Smil eller skrid

Klumme af undertegnede fra Ekstra Bladet 21. juni:


Kender du det, at du handler ind og har en følelse af at være total ligegyldig for den, som betjener dig? Du lægger dine surt tjente penge i butikken, men den der burde sige goddag, få dig til at føle dig velkommen, måske inspirere dig til at købe nogle andre af butikkens varer, er fløjtende ligeglad med dig og de andre kunder. Og hvad med nede på benzintanken ved Borrevejle, hvor betjeningen tilsyneladende har fået at vide, at de IKKE skal komme varerne i poser for folk. Det skal man selv gøre, mens de står og kigger på en!
Jeg er helt sikker på, at alle i Danmark kender den følelse, for høj service er en yderst sjælden oplevelse i vores lykkelige lille land. Men den findes – det vil jeg komme tilbage til.

Hvorfor er vi egentlig så tilsyneladende ligeglade med fremmede? Vi er jo som regel flinke nok overfor vores venner, bekendte og familie. Hvis de kom ind i førnævnte butik, skulle de nok få smil, hilsner og kontakt. Er det fordi, vi betaler så høj skat, at vi ikke behøver være flinke – vi har jo betalt andre for at være det? Dem som tager sig af børnene, de unge, de gamle, de syge, de svage og så videre. Er det fordi at ingen vil stille sig under, og har en stærk modvilje mod at føje, andre? Vi er blevet så lige, at god service er pinlig underkastelse?
Er det fordi mannaen flyder frit ned i vores lommer? Ligegyldigt, hvordan betjeningen opfører sig overfor kunderne, kommer lønnen troligt ind på kontoen.

Hvem kan? Sushikæden Sticks ’N’ Sushi er formidable til at yde høj service. Men de lægger også uendelig meget energi og mange penge i at træne deres personale, sende dem på kurser og meget mere. Supermarkedskæden Irma kan. Her får man øjenkontakt ved kassen hver gang, bæreposerne bliver foldet ud, og man får en hilsen ”hav en god dag” med på hjemvejen.. Og det er ikke kun i den dyre ende, at god service trives. Jeg har hørt, at Faktafolkene er kommet med på vognen!

Når personalet opper sig til det yderste, oplever de også, hvor meget de får tilbage fra modtagerne. Det gamle ordsprog ”smil til verden, så smiler verden til dig” passer nemlig. Det er helt enkelt. Når du møder folk menneske til menneske – og det gør tjenerne på Sticks ’N’ Sushi og folkene i Irma og en del andre steder – så vækker du noget i dem. I starten føles det kunstigt, noget der er lært på et kursus. Men jeg vil sg. hellere have en overfladisk glad betjening end en dybsindig sur! Og når man først kommer i gang med smilene og hilsenerne, så begynder tingene at rulle videre af sig selv. Den anden dag havde jeg en skøn udveksling omkring byttepenge med en krølhåret kassemand i Irma!

Vi kunne overveje at genindføre drikkepenge som en reel del af lønnen. De som pakker vores varer ned ved kassen i supermarkedet, mens vi tager os af betaling og skrigende unger, får en femmer for det. Hvis de er ekstra søde, så bliver vi ekstra glade, og de får måske en tier. Eller hvad med service på tankstationen, som i gamle dage? Du får pudset vinduer og forlygter, checket dæktryk, påfyldt sprinklervæske, kølervæske og olie – mens benzinen bliver fyldt på. I mens sidder du i bilen og piller næse eller sender sms-beskeder til dine kære. Vi kalder Danmark for et servicesamfund. Måske er det på tide at retænke systemerne, gøre op med gamle slidte dogmer – og gå ind i højservice-samfundet? Det er jo ikke ledig arbejdskraft vi mangler!

Udgivet i Opråb | Skriv et svar

Hvem ka’? Ka’ Ninka?!

Klumme af undertegnede fra Ekstra Bladet 30. maj.

Endnu en gang har Ninka-Bernadette Mauritson sat sig selv i søgelyset. Første gang var det med Kernesund Familie. Anden gang med Kernesund Millionøse – her kunne man følge millionøsernes video om, hvor let det var at få kontanterne til at rulle ind på kontoen, hvis man fulgte sin passion. Det mest fornøjelige var dog alle kopierne af videoen på nettet, hvor danskere lod kreativiteten blomstre i titler som Stjernedum Pionøse og Stangstiv Førtidspensions Metoden. Nu har Ninka slået til igen. Hun har lanceret Sex, Love and Happiness med sig selv og sin lækre italienske kæreste Gianfranco di Vito i hovedrollerne.

Ligesom de små egern i Tivoli, der popper op af et hul og får et ordentligt godaw med egernhammeren har kritikken og latterliggørelsen hamret ned over Ninka: Først udstiller hun sin ”kernesunde” familie, og nu bruger hun sine egne intime seksuelle oplevelser med sin italienske loverboy til at generere omsætning i sin virksomhed. Hvor troværdigt er det? Og hvor fedt er det lige for hendes børn?

Og det er da også vældig interessant at se ind under dynen, hvor et foto af Gianfrancos sorte italienske læderstøvler følges med en tekst om, at lige efter Gianfranco sparkede dem af, havde Ninka en af de mest mindblowing, højlydte seksuelle oplevelser i sit liv. For åbne vinduer..

Måske begynder safterne at løbe en smule (for kvindelige læsere). Jeg skal da ikke sige mig helt fri. Eller måske bliver der endnu mere tørt og trist omkring en, når man sætter sit eget liv med hylende unger, sure sokker og millionbøf i perspektiv? Italiensk kødsauce er måske det nærmeste man nogensinde kommer en sydlandsk loverboy med 2000 erobringer bag sig (han må jo have lært noget undervejs, ikke?).

Hvorfor skal vi indvies i Ninkas private foreteelser? Det skal vi ifølge hende selv for at finde svar på udfordringer som kærlighedsafhængighed, jalousi, kedelige rutiner, kontrol og frygt og skifte dem ud med sindssyg saftig våd passion i sengen, hjernen og kroppen. Hold da op. Det lyder da ikke dårligt, men spørgsmålet er selvfølgelig, om metoden virker?

Vi er heldigvis frie individer, som selv kan bestemme, hvad vi bruger vores penge på, men vi kommer ikke uden om, at Ninka er modig. Hun sætter sig selv på spil og viser måske vejen for andre? Alle samfund har brug for nogle som udfordrer komfortzonen og viser nye måder – også når det gælder relationer og samlivsformer.
Hatten af for Ninkas evne til at genopfinde sig selv, markedsføre sine ideer og tjene penge på det. Det er skrevet uden ironi. For noget skal vi jo leve af. Og i mine øjne er der ikke noget galt i at tjene (mange) penge. Det bliver spændende at følge, om det lykkes med Sex, Love and Happiness. Ideen er oppe mod alle vores fordomme, skamfølelse og grundangst.

Gud fader bevares tænker du måske – hvad bliver det næste? Bøssepar med baby i bæresele, som jeg har set i Mellemøstens svar på New York, Tel-Aviv? Og er kvinderne ikke bare blevet til mænd, som tager ”kokkemanden” som de vil (frit efter Jørgen Leth)?
JO, det er de sgu nok. Men er det ikke også dejligt befriende og livgivende, at nogle kvinder og mænd eksperimenterer med kønsroller, samlivsformer og følelser for alle andre? Har Gud skabt os til kun at leve på en og samme måde? Gu’ har hun ej!

Udgivet i Opråb | 2 svar

Bliv Danmarks nye salatmester

Der er to grundfølelser, som kan få os op af stolen: Vrede og begejstring.

Det var irritationen, som fik mig op af stolen denne gang. I årevis har jeg set restauranter og cafeer servere retter med grøntsager uden for sæson. Det er jo min gamle branche, så jeg ved, hvordan den fungerer, og kan forstå mange af udfordringerne. Men jeg kan ikke forstå, at (uddannede?) kokke vil være det bekendt.

Opdelt efter typer
En sommerdag får jeg på en københavnsk økologisk restaurant serveret salat med æble og appelsin. Frugter, som kommer fra den anden side af jorden, mens de danske buske bugner af bær. Så er der detailhandlen: En midsommerdag ser jeg en palle avokadoer fra Peru til salg i mit yndlings luksussupermarked. Hvad skal vi bruge dem til, når de danske marker strutter med afgrøder? Og så det allerværste eksempel: I de storslåede, nye københavnske torvehaller tilbyder en grønthandler i august mango og ananas. Det er jo også møgkedeligt med de lokalt dyrkede blåbær, brombær og blommer.

Jeg skylder også at gribe i egen barm. Mine egne populære salatbøger har ikke tidligere været opdelt efter årets gang, men efter grøntsagstyper. Så man skulle helt hen bagest i bøgerne til sæsonskemaet for at finde ud af, at tomatsalaterne hører foråret og sommeren til. Og der nåede mange læsere slet ikke til.

Originalitet vil blive belønnet
Så er det også slut med vreden. Nu til begejstringen: Mange kokke og hverdagsmadeksperter arbejder med at øge sæsonbevidstheden blandt deres gæster og læsere. I den slipstrøm har jeg har sammen med Politiken MAD sat mig for at øge sæsonbevidstheden blandt læserne. Der må en konkurrence til, som sætter fokus på alle de herlige danske grøntsager og frugter, som falbyder sig året rundt. Vores smagsløg skal pirres, vores øjne mættes af farverigdommen.

Vi skal have nye oplevelser med konsistens, blødhed, sprødhed, fugtighed, fasthed. Og så kan vi blande grøntsagerne med smagsgivere som olier, eddiker, krydderurter og krydderier fra alverdens lande. Gisp ja, du læste rigtigt: fra hele verden. For det bliver efter min mening for ensformigt, hvis det hele er lokalt. En brøkdel kan komme langvejs fra.

Smagen er gud, men originalitet i råvaresammensætning vil blive belønnet. Den kan være helt enkel eller mere kompliceret at tilberede. Du kan strække salatbegrebet til sit yderste, som jeg har gjort i opskrifterne på de følgende sider.

De kan være varme eller kolde. De kan være ’tilbehør’ eller et helt måltid. Nu er jeg ikke så vild med ordet tilbehør om grøntsagerne, for jeg synes, at de skal være udgangspunktet og omdrejningspunktet for retten – så kan kød og fisk være tilbehør. Det er en del ting at forholde sig til, men raketvidenskab er det ikke!

Deltag i DM

Send din bedste salat- eller grøntsagsopskrift til DM i Salat, og deltag i konkurrencen om at få en salatmiddag af undertegnede til otte personer samt din egen opskrift i Politikens MAD og i hendes kommende salatbog.

Opskriften skal overholde følgende:

1. Hovedingredienserne i opskriften skal udgøres af grøntsager.

2. Råvarerne (grøntsager, frugt, bær, korn, fisk, kød) skal overvejende være lokale/danske. Smagsgivere kan komme fra hele verden.

3. Opskriften skal dedikeres til en bestemt sæson efter eget valg. En aspargessalat (forår) med brombær (sensommer) går f.eks. ikke. Læs mere om sæsoner på de følgende sider.

4. Opskriften må meget gerne få følgeskab af en anekdote eller fortælling om, hvor opskriften stammer fra, hvordan den er udviklet og af hvem.

5. Råvarerne skal overvejende kunne købes i/skaffes af supermarkederne. Enkelte vilde/specielle råvarer er velkomne.

Send opskriften inden 10. april til mad@pol.dk eller postadresse: Politiken MAD, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Skriv ‘DM i salat’ i emnefelt eller på kuverten. Umiddelbart herefter vil madredaktør Annette Nyvang og jeg udvælge 12 nominerede fra de forskellige sæsoner. Disse 12 nominerede skal være klar til at komme med deres salat 20. april kl. 15-17 på restaurant BioMio i København og servere den for et kompetent dommerpanel med blandt andet Anette Eckmann og Trine Krebs, med mig som overdommer.

Efter endt spisning kårer dommerpanelet de fire bedste opskrifter (en til hver årstid), som jeg gennemarbejder, styler og fotograferer til Politiken MAD og til sin nye salatbog, der kommer til efteråret.

Når de fire opskrifter har været i avisen i slutningen af april, stemmer Politikens læserne på deres favorit på nettet. Den endelige vinder af læserkonkurrencen får i samarbejde med undertegnede lov at lave en salatmiddag til 8 gæster. Det bliver ikke kedeligt!

Ved deltagelse i konkurrencen afgives alle rettigheder til opskriften til Politiken. Deltagere må være villige til at medvirke ved omtale af konkurrencen herunder medvirke ved fotografering mv.

Udgivet i Anbefalinger, Opråb | Skriv et svar

Tag dig sammen, mand

Bagsideklumme af undertegnede fra Ekstra Bladet 14. marts

Hvorfor er der så mange af jer mænd som har ølvom, er smålaskede og usoignerede? Når (jeres) kvinder i samme alder holder sig slanke, smækre eller i det mindste duller sig op til lir? Er det fordi I har større selvtillid end os? Når I ser jer i spejlet, så ser I Tarzan, uanset hvordan I reelt ser ud, mens vi ser Michelinkvinden, ligegyldig hvor skønt vi er skabt? Er det fordi I er dovne? Mindre forfængelige? Dumme? Når først I har scoret…?

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at europæiske mænd oftere rammes af for tidlig død end kvinder i alle de store sygdomskategorier, og at risikoen for at dø er størst for mænd. At danske mænd har nogle særlige udfordringer: Værst ser det ud i forhold til sygdomme som kan forebygges som fx diabetes, hjerte-kar og kræftsygdommene. Her topper danske mænd listen ”nedefra”. Det er heller ikke nogen nyhed, at mænd spiser markant mindre grønt og frugt end kvinder, for lidt fisk og mere end halvdelen af mænd spiser mere end den vejledende mængde kød. Samlet indtager mænd for meget mættet fedt, for få kostfibre og for meget salt. Hvorfor?

For mænd er sagen bøf. Kød er bare den bedste mad. I vil have fede og sukkerrige produkter, rigtige måltider, store portioner, mad som mætter. Ikke smånipperier, sushi (som min svoger kalder kattemad) og grønne salatblade.

OK, forstået. Men hvis I skal være attraktive i vores øjne – og måske også I jeres egne, når det kommer til stykket? Hvis I vil holde majstangen stiv, holde festen kørende lidt længere, så skal kødet suppleres med nye boller. Og de er altså lavet af grøntsager!

Hvorfor? Jo flere grøntsager du kommer på tallerkenen, jo mindre får du af det usunde. Så simpelt er det. Og så har grøntsagerne en masse positive bieffekter, som jeg ikke vil trætte dig med her. Eller mig selv. Kedelig information. Ikke endnu en forvirrende undersøgelse om noget som er sundt eller usundt, skræmmekampagner, sundhedsbulletiner, GAAAAAAAAAAAAAB. Jeg tror ikke en døjt på løftede pegefingre og har aldrig gjort det.

Den gode nyhed er nemlig, at grøntsager er en fest. I kombination med kød, fisk, korn, kartofler, sovs og alle de andre herlige fødevarer som beriger vores smagsløg, duftesans, og syn. Mad som kan være sjov eller udfordrende at lave. Det perfekte måltid: Tænk på en stor saftig fedtmarmoreret velhængt, velstegt oksebøf. En lille håndfuld kogte kartofler. Den fløjlsbløde brune sovs, indkogt til perfektion. Brunt kød, brun sovs, hvide kartofler. Hvad mangler der? En stor balje knasende sprøde ultra fintsnittede, tyggevenlige, kulørte grøntsager, marineret i superb syrlig-sød eddike og friske duftende krydderurter. Tag en sniffer. Og oplev hvordan kødsmag, syre, sødme, salt, sprødhed, blødhed, aromaer og kulørte sundhedsgranater går op i en højere enhed.

Derfor har jeg en opsang til jer mænd: Tag jer sammen! Vi vil have jer slanke, lækre og potente ved vores side så længe som muligt! Det behøver ikke være så besværligt eller kedeligt. Nup nu bare lidt flere grøntsager hver dag. Lutter grønne højdepunkter med garanteret grøntsagsklimaks.

Udgivet i Opråb | Skriv et svar

Invitation til hverdagsmadeksperter

Udgivet i Anbefalinger | 2 svar

Malaga og Frigiliana


Kærlighed under mimosetræerne på havnen i Malaga


Udsigt fra toppen af Frigiliana


Frugterne kalder på mig: Kumquats før…


Kumquatkompot med rosmarin

Udgivet i Ikke kategoriseret, Udlandet | Skriv et svar